Hegn, Hæk og Maling

Alle de nuværende indretninger, der er udført før 25.04.2022, er godkendt af generalforsamlingen den 25.04.2022, uanset om tidligere bestyrelser er blevet spurgt eller ej. Det er dog stadig den enkelte ejers ansvar, om kommunen senere måtte kræve indretningerne fjernet eller ændret, lige som det er den enkelte ejers eget ansvar at sikre eventuelle nødvendige dispensationer fra kommunalbestyrelsen vedrørende fravigelser fra eksisterende lokalplan.
Indretninger skal forstås som skure, carporte, hække/plankeværk/hegn og lign.

Nye indretninger, der udføres efter 25.04.2022, må kun udføres efter godkendelse af en generalforsamling.

Det er op til den enkelte ejer at indsende forslag til generalforsamlingen og opnå eventuel efterfølgende dispensation fra lokalplanen.

For ladestandere til elbiler gælder særlige regler for ejerne af nr. 33-43.

Forsikring og vedligeholdelse af alle indretninger på fællesarealer, både udført før og efter 25.04.2022, påhviler den til enhver tid værende ejer af bygningen og ikke grundejerforeningen. Indretningen skal til enhver tid fremstå vel vedligeholdt, i modsat fald kan grundejerforeningen efter en frist på 4 uger fjerne indretningen for ejerens regning.

Den maksimale højde på hække/plankeværk/hegn er 180 cm jf. lokalplanen.

Jf. § 5 i vedtægterne skal husenes facader males med de oprindeligt valgte farver og materialer, hvilket betyder, at de hvide huse skal males med træmaling farven hvid svarende til en RAL 9010. Soklen af mursten skal males med tilsvarende oprindelig farve enten kalkhvid helmat eller palægrå helmat.

De brune huse skal males med farvekoden S 5030-Y40R.